Ejerforeningen

Her under foreningen kan du læse om vores historie, om ejerforeningen, om vores vedtægter og vores husorden.

Historie

Bebyggelsen er placeret i et gammelt parkområde, anlagt af havearkitekt Erstad Jørgensen for bankdirektør Gluckstadt (1839-1910). Senere har parken tilhørt vekselerer Carl Bauder, Nordisk Film, og nogle af selskabets film er optaget her.

Arkitekterne Eva og Nils Koppel havde netop vundet 1. præmie i konkurrencen om en ny Langeliniepavillon, da de i starten af 1950’erne fik til opgave at tegne et nyt boligkompleks i en smuk gammel park i Søllerød. Knud Preisler blev tilknyttet projektet som havearkitekt.

Efterkrigsårene betegnes som dansk arkitektur og designs guldalder. Byggeriet tilpasser sig terrænet og beplantningen og regnes i dag for en af nyere tids arkitekturklassikere inden for modernismen.

Søllerød Park har bevaringsværdi i klasse 3. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er foretaget efter en nationalt udviklet metode, der hedder SAVE (Survey and Architectural Values in the Environment).

 

Om ejerforeningen

I 1977 blev bebyggelsen ved beslutning fra ejer-/aktionærkredsen udbudt til salg som ejerlejligheder, og dermed formelt overdraget til administration af en nydannet Ejerforening kaldet E/F Søllerød Park.

Der er 349 lejligheder fordelt på 19 blokke. Til hver lejlighed hører et mindre kælderrum. I kældergangene i hver blok er der fælles cykelparkering.

  • Der er en fodboldbane samt legeplads og sandkasser flere steder i parken.
  • Stuelejlighederne har brugsret til terrasse foran indgang og stueterrasse.
  • Ejerne af pizzeria, købmandsforretning, møbelbutik og frisør er også medlemmer af ejerforeningen.

Vedtægter

Du kan downloade vores vedtægter på knappen nedenfor.

Husorden

Du kan downloade vores husorden på knappen nedenfor.